Sundhed og Performance
Hvordan foregår en konsultation?
Vi starter med en omfattende skadeshistorie og aftaler hvad målet skal være. Derefter vil du blive undersøgt - det vil som regel være en blanding af neurologiske, biomekaniske, fysiologiske og psykologiske undersøgelser. Sundhed og performance kræver et godt all-round fundament. Har dine celler det skidt vil det ende med at have en domino effekt på hele systemet - og bestemt ikke til den gavnlige side.
funktionel neurologi - hvad er det egentlig? Hvorfor er det vigtigt?
Indenfor funktionel neurologi observerer vi hjernen og nervesystemet i sammenhæng med resten af kroppen. Hjernen er 'motoren' i bilen - det er den der styrer det hele. Derfor er det altafgørende at den fungerer optimalt! Der foregår utroligt mange processer udenfor vores bevidsthed, men der er mange elementer vi kan påvirke ved fx. at træne reflekser, eller stimulere underaktive områder af hjernen, eller endda 'skrue ned' for overaktivitet.
Nogle af de områder jeg undersøger og arbejder med er:
- Sensorisk og motorisk homunculus/'kropskortet' - som er en repræsentation af alle vores kropsdele i hjernen. Alle de skader du nogensinde har haft er lagret dér, og har du ikke lavet en fuldendt rehabilitering kan disse stadig provokerer kompensationsmønstre
- Det visuelle system fx. det perifer syn, sakkader, konvergens, osv.
- Det vestibulære system som er vores indre balancesystem hvor vi kan teste og træne fx. VOR (reflekser), balance, mm.
- Din proprioception (stilling og ledsansen)
- Individuelle nerver - som bl.a. er med til at kontrollere styrken i vores muskler
- Cerebellum/lillehjernen som er ansvarlig for koordination, præcision og balance
- Hjernestammen som spiller en væsentlig rolle i vores smerteregulering, vores vejrtrækning og andre autonome funktioner
- Og meget andet.
Eksempel:
Hvis du vil løbe stærkt er det selvfølgelig vigtigt at have muskelkræfterne til det. Men det er mindst lige så meget en 'hjernesag' - den bestemmer hvor hurtigt du kan løbe ud fra alle de informationer eller stimuli den modtager. Har du eksempelvis problemer med at afstandsbedømme eller ubalancer i dit vestibulære system, vil hjernen vurdere at det ikke er trygt nok at løbe hurtigere da dette vil øge risikoen for fald og skader. Hjernen er nemlig HELE TIDEN i gang med at filtrere stimuli og tage stilling til hvilke af disse som er mulige trusler for vores overlevelse. Hvis det var mørkt ville du jo heller ikke løbe hurtigt af frygt for at snuble og falde - giver det mening?
Når vi har undersøgt aktivitetsniveauet i de hjerneområder som er relevante for din problematik, sammensætter jeg specifikke reflektoriske eller bevidste 'mini øvelser' - nervesystemet responderer hurtigt så der skal sjældent meget til, afhængig af din baggrund. Det er sammensætningen af de rigtige stimuli som er afgørende. Vi tester løbende at dit nervesystem bliver 'fodret' med de rette stimuli.
sport
Har du en sportsskade kan jeg hjælpe dig med rehabilitering af denne. Som idrætsfysioterapeut og bevægelsesekspert modtager jeg patienter fra alle sportsgrene. Din genoptræning er som udgangspunkt neurobiomekanisk, og vi arbejder hen imod det mål du sætter dig for.
Ønsker du træning kan jeg som fysioterapeut og tidligere personlig træner udføre programmer til dit mål.
Sidst men ikke mindst arbejder jeg med sports performance optimering - her bruger jeg igen ét helhedsorienteret neurobiomekanisk perspektiv. Jeg har erfaring indenfor løb, svømning, fodbold, tennis, badminton, golf, crossfit, klatring, ski, cykling, dans, kampsport, rygby, håndbold, ishockey, kombisports som triatlon, ironman.
Om du har en sportsskade eller ønsker at optimere din performance, kommer vi rundt om de komponenter der har betydning for dig. Vi er nødt til at inkorporere hele systemet hvis vi vil have mest muligt ud af det - det vil sige at vi også kommer til at undersøge både mentale og fysiske elementer af din sports performance.
hvad kan jeg hjælpe dig med?
-Jeg kan hjælpe med diverse problematikker. Det kan være hjernerystelser, piskesmæld, træthed, svimmelhed, hovedpine, skuldersmerter, tennisalbuer, knæproblemer, hælspore, lændesmerter, mangel på overskud, stress, angst, kroniske længerevarende problematikker, sportsskader, lyd/lys følsomhed, dårlig balance, mangel på styrke mm. - vi genoptræner de forskellige systemer som er ramt.
-Hvis du føler du ikke kan blive stærkere, hurtigere, mere stabil eller præcis indenfor din træning til trods for du har trænet meget, kan funktionel neurologi være med til at stimulere områder i hjernen der har med det at gøre - så du kan blive så funktionel som muligt igen, eller opnå nye mål indenfor din mentale og fysiske performance.
-Har du et traume som både påvirker dig fysisk og mentalt? Vi sætter puslespilsbrikkerne sammen, og arbejder med helheden. Det er vigtigt at få alle elementer med, så din rehabilitering er så fuldendt som muligt, og så der ikke stadig opstår kompensationer (mentale eller fysiske) grundet traumet.
ekstra: det præ-og perinatale
Som den første i Danmark, kombinerer jeg min viden indenfor funktionel neurologi med præ-(og peri)natale traumer, specifikt prænatalt tvillingetab. Disse traumer opstår før vi bliver født - altså inde i livmoderen mens vi er igang med at udvikle os, eller omkring fødslen. Da vores nervesystem udvikler sig mens vi er fostre, giver det god mening at det selvfølgelig udover at gå godt, også kan gå 'galt' og påvirke os allerede på det tidlige tidspunkt i vores udvikling. Der er efterhånden megen forskning indenfor feltet, og de fleste ved fx. at alkohol bør undgås i løbet af graviditeten for at undgå komplikationer. Der er meget mere end blot alkohol der kan påvirke vores udvikling; og jeg arbejder specifikt med hvilke aspekter det kan påvirke, at være en alenefødt tvilling - de mulige fysiske, psykiske, hormonelle og sociale konsekvenser af et sådant traume.
Du kan læse mere på min anden hjemmeside: www.alenefødt.dk